Keyboard (instrument)

For alternative betydninger, se Keyboard. (Se også artikler, som begynder med Keyboard)
Et arranger keyboard
Et master keyboard

Keyboard er en i musikken anvendt engelsksproget betegnelse for et klaviatur, dvs. et ikke nærmere specificeret tangentinstrument, hvor musikudøveren fremkalder lyd af en udvalgt tonehøjde ved anslag af en bestemt tangent. Betegnelsen er navnlig knyttet til moderne elektroniske tangentinstrumenter, hvor man kan vælge mellem forskellige forprogrammerede lyde, som kan være efterligninger af akustiske eller elektroniske musikinstrumenter.

Nogle modeller er anslagsfølsomme som et klaver, så man kan variere lydstyrken mens man spiller. For at tilnærme instrumentet endnu mere til et klaver, har nogle keyboards en pedal som klaverets til at holde tonen med.

Nogle keyboards har en indbygget rytmeboks og har automatik til akkorder, så man kan få en fuld akkord ud fra grundtonen alene.


Developed by StudentB